Historie

Lejrhytten blev stiftet i 1945, da en kreds af lærere og forældre i den tidligere Hasseris Kommune købte det lille husmandssted Fredens Minde med 12 tønder land sandjord nord for Hals.

Frederik Als var primus motor i lejrhytten i mere end 50 år. Han var først lærer på Stolpedalsskolen og blev senere skoleinspektør på Kærbyskolen 1958-1978.

I 1955 fik man endelig lov til at bygge en lejrhytte, da der var materialemangel efter 2. verdenskrig. Hytten er siden udvidet flere gange.

Lejrhytten brændte desværre den 15. april 2014. Det er tilstræbt, at den nye lejrhytte ligner den gamle mest muligt, men naturligvis tilpasset nutidens krav.

Grundlaget for at drive hytten har gennem årene været engagerede forældre og personale på de fire skoler, som gennem lodseddelsalg,  indsamlinger og et kommunalt tilskud har muliggjort dens eksistens.

På billedet herover ses de tre bedste lodseddelsælgere i 1946.

Bestyrelsen

Lejrhytten ledes af en bestyrelse med tilknytning til de fire skoler, Gl. Hasseris Skole, Sofiendalskolen, Stolpedalsskolen og Kærbyskolen i Aalborg.

I 2022-23 består bestyrelsen af følgende:

Birgit Jensen, Claus Frahm, Rita Klibo, Susanne Søndergaard Pedersen, Georg Møller Pedersen, Laust Bredmose Jakobsen, Louise Højmark Jensen (Stolpedalsskolen), Rikke Korup Jensen (Kærbyskolen), Trine M. Nielsen (Gl. Hasseris Skole) og Martin Szwed (Sofiendalskolen)

Der afholdes generalforsamling hvert år i oktober måned.

Tilsynsførende

Niels Sangill

Aktiviteter før og nu

Tidligere blev der afholdt sommerlejre og egentlige lejrskoleophold.

Nu bruges lejrhytten mest til kortere ophold af en eller to dages varighed med både et fagligt og socialt indhold.

Hertil er den velegnet med sin beliggenhed nær skov og strand.

Den har også været benyttet til temadage i forbindelse med eksamensforberedelse og til korarrangementer.

I weekender tager mange klasseforældreråd med deres klasser i lejrhytten til gavn for det sociale liv.

Hytten lejes også ud til andre skoler og til familiearrangementer i weekender og skoleferier.

Lejeprisen er på grund af indsamlingerne lavere på de fire skoler, som står bag lejrhytten.

Halshytten før og efter renoveringen